forlaget BIOS
- 216 sider
- kun kr. 198,00
- ISBN: 87-988976-7-5


"Om fremtidsdrømme og undervandseventyr i 1950'ernes Danmark ..."
Stemningsmættet underholdning

VIDSTE DU..
Åge Skjelborg var primus motor i fundet af Vikingeskibsvragene i Roskilde Fjord. Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibene i Skuldelev, som nu er medtaget i Kulturministeriets kanon for design og kunsthåndværk.
Forfatter Åge Skjelborg
Åge Skjelborg
|Om bogen| |Anmeldelser af bogen| |Om forfatteren| |Køb bogen|

Åge Skjelborg - forfatter til romanen "Vand under neglene"


Åge Skjelborg stoppede som aktiv i vikingeskibsprojektet i Roskilde fjord i 1960, da han startede sin uddannelse til mag. art. i faget Nordisk Folkekultur m. supplement i fagene som socialhistorie, folkemusikforskning, litteratursociologi og hebræisk sprog.

Efter en kort periode som forskningsbibliotekar på Musikafdelingen, Statsbiblioteket, Århus, slog Åge Skjelborg sig ned nær Oslo, hvor han bor nu. Han har blandt andet været involveret i at overføre norsk nationalkultur som arkivmateriale (f.eks. folkeviser og ballader) til en database, der nu er tilgængelig på Internet.

I et samarbejde mellem universitetet i Oslo og Nationalmuseet i København, var Åge Skjelborg engageret i planlægningen af en udstilling i anledning af 600-års jubilæet i 1997 for Kalmar-Unionen med dronning Margrethe den første som hovedperson (1353-1412).

Åge Skjelborg har siden karrierens begyndelse spillet og forsket i folkelig musik og spillemandsmusik. Resultatet er blandt andet en serie med dansk folkelig musik på 12 LP-plader med live-optagelser fra forskellige små, danske lokalsamfund. Folk og Musik på Anholt (ScanFolk 1969 til 1974) og fra Djursland, Christiansø, Sønderjylland og Vendsyssel. Alle disse lokalprojekter blev fulgt op af et samarbejde med producent Steen Bramsen, DR, om en række TV-udsendelser om den folkelige musik på Anholt (En Mand på en Ø).

Han er inkarneret musiker, og har i perioder rejst som folkemusiker i Europa og deltaget på Folk Music Festivals i Münster og Ossnabrück, Tyskland og Skotland. Siden 1999 har jazzmusikken fyldt meget og Åge Skjelborg har periodevist engageret sig i turnéer rundt omkring i Baltikum. Siden 2005 har han samarbejdet med en polsk komponist, Greg Seweryn, om en musik-cd med egne og andres melodier (pop, jazz, seriøs, filmmusik etc). En cd er på vej.

Åge Skjelborgs tidligere udgivelser:

* Folk og Musik På Anholt. Musik i et ø- og turistsamfund (1975)
* På Sporet af Ufonauten, Berlingske Forlag (1979)


Og dertil en række CD'er med folkemusik. http://www.gofolk.dk



Links til andre sider:

» Åge Skjelborg egen side om marinarkæologi
» Om fundet af vikingeskibsvragene (på engelsk)




» klik her for at købe bogen, der kun koster kr. 198,00
» Læs mere om bogen
» Læs anmeldelser af bogen her


 



Tip en ven     Forlaget BIOS Tilbage til forsiden

Tilmeld dig nyhedsbrev     kontakt os     BIOS ©2004-11